Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.

Nyheder juni 2017

18.06.2017

Nye tider efter sommerferien


Nyhedsbrev september måned

27.09.2015

Husk forældremødet den 5 oktober.


FDF Gevninge – nyhedsbrev september måned

Kære alle – her følger informationer og invitation til efterårslejren.

 

Forældremøde 5. oktober kl. 18.45 – 19.30.

Mandag den 5. oktober inviterer vi Jer forældre til informationsmøde/spørg om alt møde. Vi har heldigvis fået en del nye medlemmer, og også for gamle medlemmer vil der denne aften være mange nyttige informationer. Vi holder mødet kl. 18.45 – 19.30, og da der er fællesmøde for hele kredsen denne dage, passer det med at du kan tage dit barn med hjem når vi er slut. Mødet holdes rundt om bålet, så husk en ekstra trøje. Der vil være informationer om sæsonens mange spændende arrangementer, weekendture og landslejr næste sommer. Send evt. gerne en sms på 4072 7067 hvor mange i kommer.

Efterårslejr 23-25. oktober – Den store rekord weekend.

Vi skal til lejren Åsen, Strandevejen 12, Skuldelev, 4050 Skiby.

Vi mødes ved kredshuset fredag aften kl. 19.00 og kører med forældrene til lejren. Vi er hjemme igen søndag kl. 10.30 (og vil gerne have nogle forældre til at hente os ved lejren kl. 10.00 søndag).

I løbet af weekenden skal  vi slå nye rekorder indenfor alle mulige ting – så kom med til den store rekordweekend. Husk udetøj. Vi sover indenfor, så husk sovepose og lagen, og i øvrigt lommelygte, ekstra tøj, tandbørste og evt. en bamse.

Prisen for weekenden er 175 kr. og kan betales mobilepay 4072 7067 eller konto 1551-3429 032911.

Tilmelding på samme sms nr. eller jesper@kejlhof.dk

Vi glæder os til at se Jer til en hyggelig weekend.

 

Kr. Himmelfarts weekend

I Kr. Himmelfarts weekenden den 4 – 8. maj tager vi på weekend primært for puslinge/tumlinge/pilte, dem som ikke skal på landslejren til sommer. Mere om det når vi er tættere på.

Landslejr 2016 og kommende arrangementer

Den største oplevelse som FDFer er lige rundt om hjørnet. I sommeren 2016 skal alle pilte (3. kl.) og dem der er ældre på en stor landslejr, sammen med 11.000 andre FDFere. Meget mere om det i løbet af året. Men der bliver bl.a. en fortræningsweekend den 15 – 17. april 2016.

Facebook og hjemmeside

Følg løbende med på vores hjemmeside www.FDF.dk/gevninge hvor der ligger indbydelser, program for klasserne, datoer og andre informationer.

Vi er også kommet på facebook under siden FDF Gevninge – her vil du løbende kunne finde informationer, billeder fra ture m.v.